Baggrunden

Til bootcamp med Umahro Cardogang – 2011

Skrevet af Ung deltager i udviklingsforløb

UNGESLIV startede egentligt i 2009 som et projekt, der var henvendt til unge pårørende til psykisk syge. Vi sad i en lille gruppe på ca. 10-12 unge og to projektledere, og vi mødtes en gang om måneden til generel snak og nogle øvelser. Det meste af tiden snakkede vi faktisk om, hvad det ville sige at være ung – ikke så meget om, hvordan det er at være pårørende. Vi opdagede, at det, der var mest givende, var at høre om, hvordan vi unge hver især fandt på forskellige måder at komme igennem ungdomslivet på.

Da projektet sluttede havde vi næsten alle sammen fået det bedre, end da vi begyndte – de fleste af os var i uddannelse og var godt i gang med “at blive voksne”. Men vi syntes, at det var ærgerligt, at andre unge ikke havde samme muligheder for at dele erfaringer, som vi havde haft gennem pårørendegruppen. Derfor besluttede vi at forsøge at starte en forening. Det skulle ikke handle om at være pårørende, men om at være ung. Noget af det vigtigste for os, var at foreningen skulle være for alle unge – uanset hvilke udfordringer de måtte stå i.

Ung til ung

Det stod ret tidligt klart for os, at grundlaget skulle være kontakten mellem unge. Det skulle ikke være voksne, klogere mennesker, som skulle kloge sig på, hvad det vil sige at være ung. Vi opdagede også, at det var vigtigt, at støtten var tilgængelig ret tit – for vi havde oplevet på egen krop, hvordan der sjældent var nogen at få fat i, når man havde mest brug for det. Det kunne være om natten eller i weekenden. I den forbindelse opstod ideen om en rådgivningstelefon med unge rådgivere. Vi sad alle sammen med et ønske om at dele vores erfaringer og lytte til andres, så derfor aftalte vi at danne det, som senere kom til at hedder KONTAKTPUNKTET.

Men vi må også erkende, at nogle gange er der altså bare nogle ting, som voksne, klogere mennesker er bedre til end vi er. Ungdommen handler også om at lære at forstå de ting, som andre gjorde for os førhen. Men vi havde alle sammen oplevet, at der ikke var nogen, som havde været gode til at forklare os om, hvordan man bliver voksen på den der praktiske måde. Vi opdagede, at mange unge har svært ved at holde styr på økonomi, at få købt de rigtige forsikringer, at få lavet god og sund mad, og mange andre svære ting. Derfor fandt vi på, at der fra tid til anden skal afholdes nogle oplægsaftener, som handler om een af de lidt tunge emner men på en let måde, sådan at vi unge faktisk gider at lytte. Ideen om MAKROMØDER opstod, og med udgangspunkt i vores eget liv var de mulige temaer mangfoldige.

UNGESLIV

Til udviklingsmøde for UNGESLIV (dengang hed det vist UTU) – 2013

Der fulgte nogle år, hvor vi lå under for foreningslivets kaotiske udfordringer. I det virvar opstod ideen om VækstHus for Ung Frivillighed (VHUF), for det kunne bare ikke passe, at der ikke var en eller anden, der kunne se, at vi var en bunke unge mennesker med et par dygtige voksne mentorer med så meget energi og så gode ideer, at man bare måtte hjælpe os igang. Endeligt i 2013 kom der lidt gang i sagerne, og nu her i starten af 2014 er vi endeligt kommet godt i gang. Vi unge pårørende er stadig unge, og vi brænder stadig. Det er fedt at se ideerne nu er ved at blive virkelighed, og at vi snart kan komme i gang med at støtte andre unge.