Vi passer på vores frivillige

I UNGESLIV har vi en fast politik omkring ung frivillighed. Den indebærer, at vi passer på de frivillige kræfter på en sådan måde, at man ikke føler sig på bar bund eller føler man ikke kan overskue sin frivillige opgave.

Derfor har vi fokus på tre områder:

  1. Frivillighed under ansvar
  2. Støtte til frivillighed
  3. Rammesætning for frivillighed

 

Det betyder for dig som frivillig, at du altid bliver undervist, inden du starter som frivillig – alt efter hvilken opgave du ønsker at yde et stykke frivilligt arbejde inden for. Du vil også opdage, at du får venner i foreningen, som du kommer til at være frivillig sammen med.

Du vil modtage en “kontrakt” for din frivillighed, så du kan afgrænse dine kræfter til et specifikt område. Det gør vi for at sikre, at du ikke kommer til, at brænde alt for meget i frivilligheden. Det kan nemlig være noget af en balancegang, hvis man selv skal afgrænse sig. Så sikrer vi, at du har det godt samtidig med, at du giver noget meget værdifuldt til andre mennesker – nemlig din opmærksomhed og tid.

Når man er frivillig i UNGESLIV vil man også få sig en mentor, som man altid kan ringe til, eller som man kan bruge i supervisions øjemed. Hvis nu du oplever noget, der bliver ved med at spøge i baghovedet – så skal du ikke selv få det på plads, der vil altid være en mentor til din rådighed, så ringer du bare eller skriver en mail og beder om mentorhjælp.